Header Image

Om os

På Radar inviterer vi dig ind i en verden af musik, der spænder bredt – fra lokale talenter til nationale og internationale artister.
Vores hjerte banker særligt for det eksperimenterende, det alternative og nichegenrer, der udfordrer og overrasker.
Vi elsker at udforske krydsfeltet mellem musik og andre kunstformer og lege med koncertformater, der skaber unikke oplevelser.

Radar er et åbent og dynamisk mødested, hvor vi bygger stærke fællesskaber gennem samarbejde.
Vi arbejder tæt sammen med genremiljøer og eksterne arrangører af koncerter og festivaler for at skabe noget helt særligt.
Samtidig fokuserer vi på at udvikle både vores program og vores publikum gennem innovative projekter som
#venuehack, Radar_HIGH og Radar_MusicLab, børnekoncerter, fleksible koncertrum og audiocanvas.

Hos Radar handler det om at tænke nyt, udfordre grænser og skabe oplevelser, du ikke finder andre steder.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Radar

Kontakt os

E-mail: kontakt(at)radarlive.dk
Telefon: +45 86 76 03 44
Bookingforespørgsler: booking(@)radarlive.dk
CVR: 25 20 19 14

Adresse

Adresse: Karen Wegeners Gade 6, DK 8000 Aarhus C

Gæste Info

Indgang, Parkering og Transport

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Radar, og her er alt, hvad du skal vide for at komme hertil:

Offentlig Transport

Vi anbefaler, at vores gæster benytter offentlig transport. Radar ligger kun 10-15 minutters gang fra Aarhus Banegård, og flere bybusser og rutebiler stopper på Thorvaldsensgade – blot fem minutters gang fra vores venue.

Parkering

Hvis du kommer i bil, er der parkeringspladser langs Godsbanen, hvor Radar holder til. Husk at købe en parkeringsbillet, da området overvåges af P-vagter.

Sådan finder du os

Når du står foran Godsbanen og skal finde ind til vores koncertsal, så følg den røde pil på kortet (se ovenfor), og du vil blive ledt direkte til Radars indgang. Skal du besøge vores kontor, finder du indgangen på den modsatte side af bygningen.

Fysisk Tilgængelighed

Hos Radar ønsker vi at skabe en oplevelse, der er tilgængelig for alle. Her er de vigtigste informationer om vores faciliteter:

Handicapadgang

Radar er indrettet i henhold til alle nutidige krav for handicapadgang. Der er niveaufri adgang til alle områder, og vi har ét handicaptoilet til rådighed.

Billetter og Ledsagere

Ved køb af handicapbillet får din ledsager gratis adgang mod fremvisning af et gyldigt ledsagerkort.

Har du spørgsmål?

Vi hjælper gerne, hvis du har spørgsmål inden dit besøg. Du er meget velkommen til at ringe til os på 86 76 03 44.

Samarbejde

Tuborg Stats kunst aarhuskommune